Cecilie Manz
Statement: " Designet må aldrig få større fokus
end selve lyset"
Sådan lyder det fra den danske designer Cecilie Manz. Den
positive grundholdning skyldes hendes opvækst i et kreativt
håndværker- og kunstnermiljø. Interessen for formgivning og lysten
til at arbejde med materialer bragte Cecilie Manz til Danmarks
Designskole, hvor hun blev uddannet på linien Møbel og Redskab.
Viljen til at søge ind i funktionen og navnlig evnen til at tænke
konceptuelt blev skærpet under et studieophold i Helsinki. På sin
egen tegnestue søger Cecilie Manz konstant at forene
konceptualismen med den danske stræben efter holdbare materialer og
sublim, håndværksmæssig finish.
Den innovative stræben og sansen for detaljen går igen i Cecilie
Manz' belysningsdesign til Lightyears. Som hun selv siger, skal nye
produkter enten være innovative og nyskabende eller indeholde
forbedringer for at være berettiget til opmærksomhed.Cecilie Manz'
navneunivers er koncentreret om hendes forkærlighed for billedkunst
og en navnemæssig hyldest til hendes personlige favoritter.